Madsen får konkurrence i front

Peter Madsen har ikke fået alt for meget spilletid i denne sæsons kampe for FC Köln, og i det nye år ser det endnu sværere ud for den tidligere danske landsholdsangriber.

Christoph Daum er ny træner i FC Köln, og det kunne betyde en ny start for klubbens danske angriber, Peter Madsen, der ikke har fået så meget spilletid på klubbens førstehold, som han kunne ønske.

Desværre for den tidligere Brøndby-spiller har Daum valgt at skærpe konkurrencen på netop Madsens plads. Den karismatiske træner har egenhændigt været en tur i Brasilien. Der har han fundet og skrevet kontrakt med den 22-årige angriber Tiago, som skal kæmpe med blandt andre Peter Madsen om en plads i Kölns angreb.

Den ambitiøse klub er blot nummer 10 i 2. Bundesliga, men satser kraftigt på oprykning til den bedste række. I bestræbelserne på det, har klubben, ud over Tiago, også hentet den 21-årige offensive brasilianske midtbanespiller Andre Ceara og den norske forsvarsspiller Marius Johnsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.