En af Danmarks største stjerner har rundet et skarpt hjørne.
Skuespilleren Mads Mikkelsen fejrer fredag, at han har rundet 1 million følgere på Instagram.
Godmorgen alle! Så jeg vågnede i morges og så, at vi havde passeret det magiske tal: 1 million følgere på Instagram. Tak venner, jeg elsker jer, siger den danske stjerne i videoen og sender fingerkys afsted til sine mange følgere.
Mads Mikkelsen slutter med sende en reminder om at krydse fingrene forud for søndagens Golde Globe, hvor den danske film “Druk” er nomineret.
Mikkelsens rolle i den succesrige film har uden tvivl bidraget til at få følgerskaren til at vokse, men der er dog stadig et stykke vej op til kollegaen Nicolaj Coster-Waldau, som - ikke mindst takket være sin rolle i “Game of Thrones” - har over 3 millioner følgere på sin Instagram-konto.