Vitesse Arnhems danske angriber Mads Junker har selvtilliden i orden: Hvis bare træneren sætter ham på holdet, så skal han nok sørge for målene.
»Jeg har bare brug for 20 kampe i træk, og så skal jeg også nok lave en 10 mål,« siger Mads Junker til Tipsbladet.
I denne sæson er det dog hidtil kun blevet til fire mål i de 18 kampe, han har fået – hvoraf flere har været som ind- eller udskifter.
Junkers direkte modstander om pladsen som holdets målscorer er den serbiske angriber Danko Lazovic, som med 19 mål ligger helt i toppen af topscorerlisten i den bedste hollandske række.