Skrevet af Gildas Aunstrup, indland@avisen.dk
Den 29-årige AGF er Mads Jørgensen har besluttet at stoppe sin aktive karrier til sommer,
efter at han længe har døjet med skader.
- Jeg har tænkt over det i de sidste par uger. Det har selvfølgelig været en
svær beslutning, men min krop kan ikke holde til det i længden, og så er det
bedst at stoppe, mens legen er nogenlunde god, siger midtbanespilleren i en
pressemeddelelse.
Forleden spillede han sin kamp nummer 100 for AGF, og han håber at kunne
nå et par kampe til, inden det er slut.
- Jeg er glad for, at AGF gav mig chancen, og at jeg får mulighed for at
slutte karrieren i min barndomsklub. Ringen er ligesom sluttet, og nu handler
det om, at jeg resten af sæsonen byder ind med det, jeg kan. Jeg er stadigvæk en
del af truppen, siger Jørgensen.
.Mads Jørgensen har også spillet i Ancona, Stabæk og
Brøndby.