Danmarksdemokraternes Mads Fuglede har sat sin store villa på Amager til salg.
Og det er ikke småpenge, den er udbudt til, skriver Boliga.
Hvis man drømmer om at købe Mads Fugledes villa på Amager, så skal man lægge 9.495.000 kroner.
Her får man en villa med 152 kvadratmeter boligareal og en grund på 507 kvadratmeter. Boligen tilbyder også en solrig tagterrasse og en flot have.
Ifølge tinglysningen erhvervede Mads Fuglede villaen for 1.500.000 kroner via en familieoverdragelse. Den danske politiker står altså til at score en imponerende boliggevinst på intet mindre end 7.995.000 kroner.
Ifølge Boliga er denne boligtype i området i gennemsnit udbudt til salg i 68 dage, og der gives i gennemsnit 2,6 procent i prisrabat i området.