»Kun Himlen er over Madrid,« siger de lokale. Og det er ikke alene, fordi byen her i 655 meters højde er Europas højest beliggende hovedstad. De synes nemlig, stedet er himmelsk med alle dets tilbud.

Det lokale Helvede her i det centrale Spanien er til gengæld biltrafikken i Madrids gader.

Fire gange myldretid

Fire gange om dagen er her myldretid. For ud over morgen og aften hopper alt for mange også i kareterne og smutter frem og tilbage mellem hjem (eller favoritrestaurationerne) og arbejdspladsen ved frokosttid.

Så find et hotel, hvor du kan parkere bilen ubesværet, mens du er i Madrid – og brug den først igen, når du smutter uden for bygrænsen. Lejer du bil, så vent med at få den leveret, til du skal forlade byen.

Seværdighederne ligger som perler trukket på en snor rundt om byen, en perlekæde af navne som Cuenca, Aranjuez, Toledo, Avila, Segovia, Salamanca og El Escorial. Men det er håbløst at se dem alle i løbet af samme ferie uden at benytte bilen.

Kræver solide såler

Så lad os starte med at parkere i Madrid. De fleste seværdigheder ligger centralt – så skoene klarer det meste. Alene Prado-museet kræver solide såler, hvis man vil se alle mesterværkerne. Har du ikke været der før, så koncentrer dig om Velazquez, specielt Las Lanzas med motivet fra Bredas overgivelse, og hans mest geniale og nok også mest berømte lærred: Las Meninas , samt museets helt enestående samling af Goyas billeder.

Tæt ved er to andre enestående kunstmuseer: Museum Thyssen-Bornemisza og National Museum Reina Sofía med blandt andet Picassos maleri Guernica og alle hans forberedende skitser til billedet.

Men ud over kongeslottet Palacio Real, hvor omkring 30 værelser er åbne for publikum, er der et væld af museer i byen for så forskellige ting som militæret, Afrika, Amerika, arkæologi, tyrefægtning og et halvt hundrede andre ting.

Tank op

Trekanten mellem Europas måske fineste lukkede plads, Plaza Mayor, Puerta del Sol og Plaza Santa Ana, er området med de fleste barer, hvor man spiser tapas og undrer sig over, hvornår byens borgere mon sover.

Madrid har et væld af gode restaurationer, og man skal ikke være bange for at besøge dem, der specialiserer sig i fisk og skaldyr, selvom man ikke kan komme længere bort fra havet i Spanien end her, for fisk og skaldyr køres hver nat ind i store kølevogne, især fra Galicien.

1. afkørsel: El Escorial

Rundkørslen Madrid ligger i øvrigt nærmest som centrum i en cirkel, som navet i et hjul, hvorfra egerne udgår i form af landeveje. For da Felipe II i 1561 besluttede at bygge en ny hovedstad, krævede han, at den skulle ligge lige midt i landet. Symbolsk ses det også på byens centrale plads, Puerta del Sol, at man i dag finder 0 kilometer-stenen, hvorfra alle afstande ud i Spanien udgår og måles.

El Escorial er 50 kilometer fra centrum den nærmeste af de store perler i kæden. Det er opført af Felipe II i det 16. århundrede som en kombination af slot og munkekloster for omkring 300 hellige brødre, samt med en masse kontorer og boliger for de mange embedsmænd, der fulgte med kongemagten.

Slottet har omkring 1.000 døre og 2.673 vinduer, 86 trappeopgange og kilometervis af korridorer. Basilikaen er ligeledes imponerende med 43 altre og 92 meter til loftet under kuplen.

2. afkørsel: Cuenca

Kører man rundt om Madrid herfra, kan man vælge Cuenca som næste mål efter en tur gennem et enestående landskab, som er plukket lige ud af Don Quijote med gamle ridderborge på bakketoppene og forunderlige klippeformationer, der ligner strandede skibe, forstenede hvaler eller drilske kæmpetrolde.

Det er den gamle bydel i Cuenca, der er interessant. Den ligger nærmest som en ørnerede på toppen af en lodret klippeformation med et gys af en smal fodgængerbro hængende over Huecar-floden dybt nede. Den forbinder byen med paradoren på den modsatte side af kløften.

Den gamle by med et arabisk vagttårn og velbevarede middelalderhuse er i sig selv en stor seværdighed. Og museet i det gamle palæ med moderne kunst, blandt andet en fin samling af Tapies’ malerier, kan anbefales.

3. afkørsel: Toledo

Roterer du videre i samme cirkel omkring Madrid, kunne næste lykkelige stop være en højtliggende parador med en helt fabelagtig udsigt over Tajo-floden.

Hvis du ikke skal bo der, så spis i det mindste frokost her og nyd udsigten til middelalderbyen Toledo bag floden.

Toledo var engang verdensberømt for sine stålknive, og de er fortsat en stor handelsvare i byen, hvis største seværdighed i sten er den højtliggende Alcazar-fæstning med et museum for den spanske borgerkrig. Også domkirken, synagogen og nogle enkelte andre gamle bygninger bør besøges, og det samme må gælde huset, som maleren El Greco engang boede og arbejdede i.

Det er en prægtig by at slentre i, og den er ret overskuelig inden for de gamle mure. Alt for få turister finder alligevel vej hertil, og det på trods af, at utallige kendte skribenter har været lige så begejstrede som Cossio, der skrev:

»Har du kun én dag til rådighed i Spanien, bør du bruge den i Toledo.«

4. afkørsel: Avila

Næste stop kunne være Avila i 1.127 meters højde, en utrolig by, som er helt indrammet i en velbevaret og ubrudt bymur. Mere end 2.500 meter strækker den tre meter tykke og høje mur sig hele vejen rundt, med 10 solide byporte og 88 fæstningstårne. Det er et enestående syn, næsten som åbningsscenen til en wide­screen-film med et tema fra middelalderen, når man i det fjerne får øje på denne by gennem bilens forrude.

Her er paradoren bygget delvis ind i bymuren. Den skal i hvert fald ses, også selvom man ikke indlogerer sig i den. De spanske paradorer er en delvis statsejet kæde af hoteller, som er indrettet fortrinsvis i gamle slotte, klostre, paladser og fæstninger. Der er enkelte nyere opførte, men fælles for dem er i så fald, at de ligger fantastisk. Og man kan altid finde lokale specialiteter og egnsretter på deres spisekort.

5. afkørsel: Segovia

Segovia er endnu en af juvelerne i Madrids halskæde. Højt beliggende på en klippe ligger byen som et forstenet skib, der har kastet anker i floden, med fæstningen Alcazar som kommandobro øverst oppe. Og for at blive ved symbolerne kan man passende kalde den vældige romerske akvadukt op til den gamle bydel for skibets landgangsbro. Et imposant syn fra næsten alle sider. Hele den gamle bydel med endnu en katedral er sat på UNESCO’s liste med fredet arv til eftertiden.

6. afkørsel: Salamanca

Men når vi nu er ude at køre, hvorfor så ikke smutte lidt videre og besøge Salamanca, der ligeledes er en af landets dejligste byer og endnu et helt museum i sig selv. Meget af byen stammer helt tilbage fra 1100-tallet, og universitetet fra 1280 er et af de ældste i Europa. De mange studerende giver således den gamle by en ung sjæl. Men de holder samtidig fast i mange af de gamle traditioner, så det er faktisk et sjovt sted at besøge året rundt.

Det er en god ide at gå med på en guidet byvandring, for på den måde kommer man ind i mange små gyder og gårde, samtidig med at man får udpeget og fortalt en masse finurlige ting, ikke mindst omkring universitetet. Eksempelvis er det stadig en tradition, at studenterne før påske sejler de lokale skøger over Tormes-floden og tilbage igen, når helligdagene er forbi. Bådene er da pyntet med nyudsprungne grene – ramas – og det siges, at det er herfra, en af de spanske betegnelser for skøge, ramera, stammer.