Han er kun 13 år. Men alligevel er det de færreste, der ikke ved hvem han er. Rocco er nemlig søn af én af verdens største superstjerner - popdronningen Madonna, der har hittet verden over med numre som "Like A Virgin" og "Music".
Da hun onsdag aften havde premiere på sit helt nye sang ved en fest, gjorde sønnike sin mor selskab på scenen.
Festen havde Madonna selv arrangeret for at promovere sit nye #ArtForFreedom-projekt (Kunst for frihed, red.), og hun benyttede lejligheden til at give et nummer.
Ifølge femalefirst.co.uk begyndte sangerinden at synge sin nye ballade, mens hun lå på sine knæ. Efter tre minutter kom en danser på scenen, og det viste sig altså at være hendes søn.
Den 13-årige dreng dansede breakdance foran de mange tilskuere, der blandt andet talte Madonnas eksmand Sean Penn, Lindsay Lohan og designeren Donna Karan.
Madonna har også datteren Lourdes og den adopterede datter Mercy James.
Newspaq