Pop-dronningen Madonna ser ikke ud til at få kæmpe succes med sit nye album, MDNA.
I begyndelsen toppede den blonde sangerinde ellers de britiske og amerikanske hitlister med det nye album, der blev udgivet den 26. marts.
Men allerede i anden uge efter udgivelsen styrtdykkede albummet på hitlisterne, skriver musiksiden Gigwise. Her dalede salget nemlig med intet mindre en 88 procent.
MDNA fik sin debut på toppen af de amerikanske hitlister med omkring end 359.000 solgte kopier. Og det faldt så til cirka 46.000 i den anden uge efter udgivelsen.
Og det er et rekord-dyk af den dårlige slags.
Ifølge musiksiden har det desuden betydning, at omkring 159.000 kopier af albummet faktisk blev solgt som en del af en pakke med en billet til en koncert med pop-dronningen - for det gør de reelle salgstal endnu lavere.
Madonna er ellers en af de mest kommercielt succesrige kunstnere i popmusikkens historie.
I 2007 opførte Guinness Rekordbog hende som den mest succesfulde kvindelige pladekunstner nogensinde, og året efter blev hun optaget i Rock and Roll Hall of Fame.
Kilde: gigwise.com