Det er ikke længere nok for Madonna at sælge sin musik.
Den 53-årige sangdiva og stil-ikon vil nu også til at sælge parfume, fodtøj, håndtasker - og altså også undertøj.
Det skriver Ekstra Bladet.
Den samlede modekollektion, som kommer til at bære navnet Truth or Dare, vil gå stenhårdt efter stilbevidste kvinder mellem 27 og 50 år, og Madonna er begejstret for projektet.
"Over de seneste år er jeg blevet opfordret gentagne gange til at skabe mit eget mærke," forklarer Madonna i en pressemeddelelse og tilføjer, at 'tiden er inde' til at kaste sig ud i projektet.
Madonna er langt fra den første populære kunstner, der begiver sig ud i at sælge tøj og dufte til købelystne fans. Andre kønne berømtheder som Mariah Carey, Jennifer Lopez og Beyonce Knowles har i årevis promoveret deres egne produkter
Madonnas trusser ventes at komme i handlen i løbet af næste år.
Kilde: Ekstra Bladet