Madonna melder om nyt album

Dronningen af pop, Madonna, meddelte sent i går, at hun er klar med et nyt album til foråret.
Madonna vil nu, efter endnu et kort besøg i filmens verden, vende tilbage til musikken.
Madonna vil nu, efter endnu et kort besøg i filmens verden, vende tilbage til musikken. Foto: Mcilroga / en.wikipedia

Mens filmkritikerne sabler hendes nye film, 'W.E.', som lige nu er i amerikanske biografer, overrasker den siddende popdronning Madonna med en stor nyhed.

Hun er vendt tilbage til musikken, og vil nu udgive sit første album i tre år.

Albummet skal udkomme til foråret næste år. Oplysningen slap ud under et tv-interview, hvor Madonna fortalte om sine daglige rutiner i lydstudiet:

"Jeg går og laver lidt arbejde på en ny samling numre, og det vil jeg fortsætte med året ud," sagde hun.

Madonna kan indtil videre kun sige, at den første single fra albummet vil ramme gaden allerede til februar eller marts næste år.

Det vil blive det første album Madonna laver, siden hendes omtalte brud med kæmpepladeselskabet Warner Bros.

Madonnas sidste skive, "Hard Candy", ramte førstepladsen på salgslisterne. På albummet var blandt andet numrene "4 Minutes" med Justin Timberlake and Timbaland.

Kilde: Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.