Det var i går, at Madonna gav koncert for omkring 46.000 fans i Parken i København.
Dagen derpå er anmeldelserne af popikonet svingende, men B.T.'s anmelder er begejstret efter audiensen, og giver den letpåklædte, 51-årige sangerinde fem ud af seks stjerner.
Madonna leverede "mastodontisk, monumentalt gribende flot effektkunst, og et fantastisk show", skriver anmelderen.
Dronningen af pop startede med de mere elektroniske numre som 'Candy Shop' og 'The Beat Goes On'.
"Som praktikant Britney diskuteres det heftigt, om Madonna mimer eller synger live. Forhåbentligt er det live. Hvis hun synger så fladt og klangløst på bånd, så tør jeg ikke tænke på...," skriver B.T.'s anmelder, der dog er noget mere begejstret for scenografien.
Afslutningsfinalen var numrene 'Like A Prayer,' 'Frozen/Open Your Heart,' 'Ray of light' og 'Give It 2 Me'.