Enhver forælder kan sætte sig ind i, at det må være helvede at leve i uvished om sit barns skæbne.
Det har Madeleines McCanns forældre levet med i 1460 dage. I dag er det nemlig præcis fire år siden, at hele verden hørte om, at en lille pige var forsvundet sporløst på en ferie i Portugal med sin mor og far.
Siden da har det været et mysterie, hvem der tog den lille pige, samt hvor hun er i dag, hvis hun ikke er død.
På hjemmesiden FindMadeleine udtrykker den lille piges mor, Kate McCann taknemmelighed for dem, der stadig støtter familien i at finde Madeleine og ikke har glemt det efter fire år uden nogle afgørende spor i sagen. Det skriver The Sun.
"Fire år er gået, men vores lille pige er stadig forsvundet, fortæller 43-årige Kate.
Hun fortæller også, at hun stadig har flashbacks til maj 2007. "Alt er stadig så frisk i erindringen. Man bliver ved med at tro, at hun bliver fundet i morgen. Og her er vi alligevel fire år efter."
Madeleine var næste fire år, da hun forsvandt.
Kilde: The Sun