Det har stor betydning for din appetit, at den mad du spiser både dufter, smager og ser appetitlig ud. Men det betyder også meget, at du selv er med i madlavningsprocessen, og at måltidet ikke bliver til en ensom stund. Især blandt den ældre del af befolkningen, der ikke længere selv kan lave mad, kan det være svært at spise og drikke tilstrækkeligt, og mange ældre har problemer med en nedsat appetit og med ensomhed, når de spiser deres mad alene. Det betyder, at genoptræningen bliver længere end nødvendigt, at deres livskvalitet mindskes og i sidste instans betyder det dyre genindlæggelser.

Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet netop afsat 5 millioner kroner til Professionshøjskolen Metropol, der sammen med Albertslund, Vallensbæk og Silkeborg kommune samt Det Danske Madhus skal skabe bedre ældremad i det treårige projekt "De gode madkasser".

"Smag, duft, konsistens og udseende er alt sammen vigtigt for, om vi får lyst til at spise den mad, vi får serveret, og i projektet vil vi finde bedre måder på at hjælpe vores ældre borgere gennem rehabiliteringsforløb. Vi sætter simpelthen madkasser på recept, for vi mener, at maden - og det at de ældre selv kan hjælpe til med at lave den - spiller en afgørende rolle både for appetitten og for livskvaliteten. På lige fod med at de ældre kan visiteres til fx krykker, skal de også kunne visiteres til madkasser over en given periode og med det formål, at de kan klare sig derhjemme i længere tid også i forbindelse med madlavningen," fortæller Lise Justesen, der er lektor, ph.d. på Professionshøjskolen Metropol og fortsætter:

"Vores tese er, at vi forbedrer livskvaliteten ved at forbedre ernæringen, og vi ved, at ældres dårlige ernæringsstatus ofte leder til dyre genindlæggelser og har stor betydning for deres mulighed for at komme til kræfter efter en sygdomsperiode. Så ved at sørge for, at denne gruppe af ældre får let adgang til mad, som både smager, dufter og ser lækkert ud, forventer vi, at det kan give de ældre bedre muligheder for at komme til kræfter igen - og blandt andet reducere genindlæggelserne."

Hjælp til at lave maden selv

I samarbejde med Det Danske Madhus, fysioterapeuter og ergoterapeuter vil projektet arbejde med at støtte de ældre i selv at kunne lave mad i eget hjem. Det at kunne lave mad selv forudsætter, at de ældre har kræfter til at købe ind og tilberede maden og evnen til at koordinere alle processerne indtil maden er på bordet. Med madkasserne bliver det muligt for de ældre at springe flere led af madlavningsprocessen over alt efter behov, og der er det tværprofessionelle samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter især en fordel. Madlavning og madglæde hænger nemlig uløseligt sammen:

"Der er ganske enkelt brug for, at vi gør det lettere for vores ældre borgere at fortsætte med at kunne lave så meget mad som muligt selv. I projektet vil vi derfor eksperimentere med forskellige alternativer til de færdigpakkede måltider. Madkasserne vil for eksempel indeholde næsten færdiglavede måltider, som ikke helt er klar til at blive spist, men som måske skal skæres, snittes ellers anrettes afhængig af, hvad den ældre kan. Vi laver altså madkasser, der matcher den ældres behov og overskud," forklarer Anne Marie Beck, der er docent på ernæring- og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, og fortsætter:

"Vores dygtige studerende på Metropol skal være med til at udvikle koncepterne for madkasserne, og de vil arbejde tæt sammen med de ældre borgere selv og personalet i storkøkkener og ældreplejen om udviklingen af de forskellige måltidsløsninger for de ældre borgere," slutter hun.

To kolde fra kassen

Dehydrering er især et problem blandt de ældre borgere, og i nogle kommuner skyldes 9 ud af 10 af alle forebyggende indlæggelser netop dehydrering. Derfor vil projektet sætte fokus på en særlig væskekasse, kaldet "To kolde fra kassen", der vil indeholde særligt væskeholdige varme og kolde måltider.

Derudover skal der blandt andet udvikles en "Kom godt hjem kasse", som skal udleveres til de ældre, der kommer hjem til et tomt køleskab efter indlæggelse, samt en "Aldrig mere torskerogn"-kasse som er målrettet de ældre borgere med synkeproblemer.

Måltider skal ikke være ensomme

Det anslås, at cirka hver fjerde borger over 65 år føler sig ensom - for eksempel efter at have mistet en samlever eller ægtefælle. Det at spise hænger ofte tæt sammen med socialt samvær, men efter en sygdomsperiode kan det være svært for den ældre at spise, hvis lysten til at tilberede mad og skabe hyggelige rammer om måltidet er nedsat. Det kan også føre til et uhensigtsmæssigt vægttab, og derfor vil projektet også udvikle såkaldte "samtalekasser" til ældre borgere, der gerne vil arrangere og spise måltider sammen med familie og venner, og på den måde genskabe det sociale samvær og madglæden.