Vi kender January Jones som husmoren Betty Draper i succes-serien "Mad Men". Men nu kan vi se stjernen i en noget anden rolle.
Hun spiller nemlig en hævngerrig prostitueret i den nye westernfilm "Sweetwater".
Det indebærer scener, hvor den 35-årige "Mad Men"-skuespiller har været nødt til at smide tøjet.
Den nye westernfilm foregår i slutningen af 1800-tallet og handler om den prostituerede kvinde Sarah, der bliver enke, efter at hendes mand bliver brutalt myrdet af en fanatisk religiøs leder.
Herefter drager hun ud på en mission for at hævne sig på alle de mænd, der har krænket hende.
I filmen "Sweetwater" spiller January Jones sammen med blandt andre Hollywood-skuespilleren Ed Harris.
Den 35-årige skuespiller har ud over den nye western og i serien "Mad Men" haft flere mindre roller, blandt andet i filmen "American Pie: The Wedding" fra 2003. Men January Jones har også tidligere arbejdet som model for tøjfirmaet "Abercrombie & Fitch".
/ritzau/