Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, talte mandag aften for første gang til nationen, siden voldelige demonstrationer brød ud i Frankrig for godt fire uger siden.
Præsidenten gav en række løfter for at imødekomme demonstranterne.
Han siger samtidig, at franskmændenes vrede stikker "dybt" og er "berettiget". I samme ombæring fordømmer han dog også den voldelige opførsel, som demonstranter har udvist de seneste uger.
Blandt Macrons løfter er en lille stigning i landets mindsteløn.
Præsidenten annoncerer således, at mindstelønnen fra næste år skal hæves med 100 euro om måneden - svarende til knap 750 kroner.
I mandagens tv-tale bebudede Macron også lønstigninger til de fattigste samt skattelettelser til pensionister.
- Vi ønsker et Frankrig, hvor man kan leve et værdigt liv gennem sit arbejde, og det har vi været for langsomme til at sørge for.
- Nu beder jeg regeringen og parlamentet om at gøre, hvad der er nødvendigt, lyder det fra den franske præsident.
Tiltagene forventes i alt at koste mellem otte og ti milliarder euro - svarende til mellem 60 og 75 milliarder kroner.
Det oplyser Oliver Dussopt, juniorminister i den franske regering, til nyhedsbureauet Reuters.
Den seneste tids demonstrationer er anført af protestbevægelsen "De Gule Veste". Bevægelsen startede som en protest over en forhøjelse af afgifter på blandt andet fossile brændstoffer.
I sidste uge meddelte regeringen, at man havde droppet at få indført de nye afgifter på brændstoffer i finansloven for 2019.
Det hjalp dog ikke synderligt på demonstrationerne i landet.
Protesterne er også blevet udvidet til at inkludere en generel utilfredshed med regeringen og en voksende ulighed.
Ifølge det franske indenrigsministerium deltog 136.000 mennesker lørdag i demonstrationer over hele Frankrig.
I Paris var omkring 10.000 personer fra "De Gule Veste" samlet på hovedgaden Champs-Élysées og andre områder.
Der var indsat 8000 betjente til at sørge for sikkerheden, og for første gang i løbet af demonstrationerne var der pansrede køretøjer i gaderne i den franske hovedstad.
Over 2000 blev anholdt, heraf flere end tusinde i Paris.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP