Forsvaret er sammen med politi og øvrigt redningsmandskab rykket ud til en drukneulykke på Bornholm.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Både redningskøretøjer og redningshelikoptere er mandag i aktion ud for Dueodde på det sydøstligste Bornholm, hvor meldingen går på en mulig drukneulykke.
Ifølge presse-fotos.dk’s udsendte er der tale om en svømmer, der er kommet for langt ud.
Svømmerens tilstand kendes i skrivende stund ikke.
Politiet bekræfter på Twitter, at man er til stede i vandet ud for Dueodde i forbindelse med en drukneulykke.
- Vi modtog klokken 14.49 anmeldelse om drukneulykke ud for Dueodde. Politi, redningsmandskab og Forsvaret er på stedet, skriver Bornholms Politi.
På nuværende tidspunkt har politikredsen ikke yderligere kommentarer.