På to smukke mål af Luis Suarez er Uruguay som det første hold klar til kvartfinalen ved VM i Sydafrika.
Allerede efter otte minutter gjorde den brandvarme Ajax-skarpretter det til 1-0 på forarbejde af Diego Forlan. Fra en skarp vinkel satte han indersiden på Atletico-spillerens skarpe indlæg.
Sydkorea fik udlignet ved Lee Chung-Yong i anden halvleg, hvor de startede klart bedst og missede flere store chancer.
Men på en fremragende soloaktion af Luis Suarez blev kampen afgjort med ti minutter igen.
Manden, der har lavet ufattelige 49 mål i den netop afsluttede klubsæson, modtog bolden i den fjerne ende af straffesparksfeltet efter et hjørnespark. Med en følt buet afslutning og via stolpen sendte han koreanerne hjem til koner og børn.
I kvartfinalen skal Uruguay møde enten USA eller Ghana, der møder hinanden kokken 20.30 i aften.