OB-målmanden Sten Grytebust er årets målmand i Danmark. Torsdag blev det således en realitet, at han vinder Tipsbladets traditionsrige pris "Det Gyldne Bur" i 2017.
Nordmanden fik flest stemmer blandt de 26 målmænd i Superligaen og 1. division, der havde stemmeret.
- Det sætter jeg virkelig højt. Det er jeg meget stolt af. Specielt når det ikke kommer fra nogle af de såkaldte fodboldeksperter, men fra de andre målmænd i Superligaen og 1. division.
- Det gør det lidt specielt, så jeg vil gerne sige tak til dem, der har stemt på mig, for jeg er sindssygt stolt af den her pris, siger Sten Grytebust til Tipsbladet.
Han fik 58 point ud af 75 mulige, mens Brøndbys Frederik Rønnow blev nummer to med 53 point. FC Københavns Robin Olsen fik på tredjepladsen 22 point.
14 målmænd placerede Grytebust øverst på deres top-3, mens Frederik Rønnow var øverst på stemmesedlen hos syv målmænd.
28-årige Grytebust kom til OB i 2016.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.