Esbjerg-målmanden Lars Winde havde bestemt ikke en af sine bedre dage, da Silkeborgs bundhold kom på besøg i det vestjyske. To gange droppede Lars Winde og så vandt udeholdet overraskende med 2-1.
Esbjerg var ellers kommet planmæssigt foran, men hjemmeholdet formåede ikke at snøre sækken til, og så fik Silkeborg lov til at komme fremad banen, hvor de vandt med hjælp fra Winde.
Det skal dog retfærdigvis siges, at Lars Winde ved stillingen 0-0 snuppede et straffespark, men det betød altså ikke noget i sidste ende.
Med sejren holder Silkeborg liv i en spinkel, teoretisk chance for at overleve i ligaen: Der er ni point op til den rigtige side af stregen. Esbjerg har ikke meget mere at spille for i denne sæson.