Voldsomt ophidsende blev det aldrig, da Lazio og Tottenham torsdag aften spillede en målløs Europa League-kamp i Rom, men italienerne kan trods alt glæde sig over, at de med det ene point nu er klar til næste runde i turneringen.
Det står klart, efter at græske Panathinaikos i Gruppe J's anden kamp vandt med 1-0 over Maribor fra Slovenien. Dermed er Lazio sikker på at blive mindst nummer to.
Tottenham og Panathinaikos skal til gengæld ud i en direkte duel om videre avancement på White Hart Lane den 6. december. Her er grækerne pisket til at vinde.
I en kamp, der blev afviklet i en underlig atmosfære efter at Tottenham-fans onsdag var blevet såret efter angreb fra rabiate Lazio-tilhængere onsdag aften, var romerne generelt det mest målsøgende mandskab og havde da også flest afslutninger.
Men et udmærket besat engelsk mandskab havde også sine muligheder i en kamp, hvor begge hold burde have ændret på de triste cifre på tavlen.
0-0 var i øvrigt også udfaldet af de to holds første møde i London.
Lazios sidste gruppekamp på udebane mod Maribor har nu kun betydning for, om italienerne ender som nummer et eller to. Maribor er uden chancer for videre avancement.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.