Folkeskoleelevernes trivsel har stort set ikke rykket sig fem år efter folkeskolereformen.
Det skriver fagbladet Folkeskolen på baggrund af den seneste trivselsmåling blandt elever i 4. til 9. klasse i skoleåret 2018/2019.
Målingen viser, at elevernes gennemsnitlige trivsel er 3,7 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver den bedst mulige trivsel.
Året før var den generelle trivsel ligeledes 3,7, og niveauet har ifølge Folkeskolen været stort set uændret siden 2014/2015, da reformen blev indført.
- Det er i sig selv ikke godt nok, at trivslen ikke er højere.
- Men også særligt når vi ved, at trivselsmålingen i skolen udelukkende omfatter, hvordan et barn har det i skolen og dermed ikke, om barnet kommer hjem til en fuld forælder hver dag.
- Vi er nødt til at se bredere på trivsel, hvis vi vil bremse udviklingen i mistrivslen blandt børn og unge, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.
Bedre trivsel er højt prioriteret på regeringens dagsorden, understreger hun.
- For vi står med en generation af børn og unge, hvor stress og mistrivsel fylder alt for meget, siger hun.
Det har ikke været muligt at træffe ministeren for en uddybende kommentar. Men ifølge børne- og undervisningsordfører Jens Joel (S) vil regeringen blandt andet sætte ind ved at afskaffe nationale test for de mindste klasser.
- For vi ved, det er en stressende situation, som mange mindre børn har det svært med, siger han til Ritzau.
- Men vi skal også sætte ind på socialpolitikken i forhold til, hvad det er for en baggrund, som børnene kommer hjem til, siger Jens Joel.
Elevernes trivsel måles på fire indikatorer, som danner et gennemsnitligt trivselsmål. De fire mål er faglig trivsel, social trivsel, ro og orden og støtte og inspiration.
Eleverne får et elektronisk spørgeskema med 40 spørgsmål som for eksempel: "Er du glad for din skole?", "Er du blevet mobbet i dette skoleår?" og "Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen?".
Resultaterne fra trivselsmålingen er tænkt som et redskab for kommuner, skoler og undervisere.
Målingen indgår således i kommunernes kvalitetsrapporter, der beskriver, hvordan det står til med trivslen i skolerne, og hvilke indsatsområder der arbejdes med.
Flere forskere har ifølge fagbladet Folkeskolen sået tvivl om nøjagtigheden af måleværktøjet.
/ritzau/