Den konservative Kais Saied får ifølge en valgstedsmåling 72,5 procent af stemmerne ved anden runde af Tunesiens præsidentvalg.
Det rapporterer radiostationen Mosaique FM ifølge nyhedsbureauet Reuters.
En anden valgstedsmåling, der er offentliggjort af den statslige tv-station Wataniya, viser endnu højere opbakning til Saied.
Denne måling giver ham næsten 77 procents opbakning. Modkandidaten, Nabil Karoui får 23 procent.
Kais Saied er professor i forfatningsret. Han er oppe imod mediemogulen Nabil Karoui, som er sigtet for økonomisk kriminalitet og har ført en stor del af sin valgkamp fra fængslet.
Karoui blev løsladt onsdag efter at have tilbragt over en måned bag lås og slå. Han siger selv, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.
Begge kandidater er nye på den politiske scene i Tunesien. Ved første runde af præsidentvalget vragede vælgerne de politikere, der betragtes som en del af den gamle garde.
Iagttagere mener, at det skyldes tunesernes vrede over den økonomiske stilstand, arbejdsløshed og en dårligt fungerende offentlig sektor.
- Der er meget arbejdsløshed, så vi har brug for en præsident, der arbejder hårdt for økonomien, siger Ibdisseme Adaili, der stemte ved et valgsted i hovedstaden Tunis søndag.
Ved et andet valgsted siger vælgere, at de er splittet mellem Kais Saied, der "vil tage loven i brug", og Nabil Karoui, der "hjælper de fattige" - en henvisning til et velgørenhedsshow på tv, der har styrket Karouis popularitet i befolkningen.
Kais Saied har fået tilnavnet "Robocop" på grund af sin baggrund som professor i forfatningsret og sin stive fremtræden. Mediemogulen Karoui bliver til gengæld kaldt "Tunesiens Berlusconi".
Saied har i løbet af valgkampen forsvaret dødsstraf og kriminalisering af homoseksualitet samt en lov, der straffer ugifte par, som for eksempel holder i hånd eller kysser offentligt.
Karoui har fremstillet sig selv som de fattiges kandidat. Vælgerne kender ham fra hans medievirksomhed og forskellige former for velgørenhed.
Søndagens valg er det andet frie præsidentvalg i Tunesien siden de store omvæltninger i 2010 og 2011. Det var her, at tuneserne gik på gaden og efter store demonstrationer fik afsat præsident Zine el-Abedine Ben Ali.
Valget skulle efter planen først have været holdt senere på året. Men det blev fremrykket efter præsident Beji Caid Essebsis død i juli.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP