Danmark bør fortsat tage imod ukrainske flygtninge. Også selv om antallet måske vokser, i takt med at vinteren bider sig fast i det krigsramte land og sender endnu flere på flugt.
Det mener et flertal i befolkningen, viser en måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.
78,5 procent af de adspurgte svarer ja til, at Danmark skal blive ved med at modtage ukrainske flygtninge og give dem midlertidig opholdstilladelse, hvis de lever op til kriterierne i særloven.
10,4 procent svarer nej.
Som det er i dag, har Danmark givet omkring 31.000 ukrainske statsborgere midlertidig opholdstilladelse.
Siden marts har ukrainske flygtninge haft mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse i Danmark under særloven for ukrainere.
Som følge af loven kan ukrainske statsborgere, som var flygtninge internt i Ukraine 24. februar - eller som flygtede ud af Ukraine 24. februar eller senere - få opholdstilladelse i Danmark i to år.
Det er muligt at få forlænget den midlertidige opholdstilladelse med et år.
Derfor har Voxmeter også spurgt, om loven bør ændres, så ukrainerne kan få forlænget deres opholdstilladelse yderligere.
Til det svarer 53,8 procent ja. Omvendt svarer 24,4 procent nej.
Resten vil enten ikke svare eller har svaret "ved ikke".
Undersøgelsen er lavet blandt 1060 respondenter, som er repræsentativt udvalgt. Alle er over 18 år.
Nato har tidligere advaret om, at en kold vinter i Ukraine kan sende flere på flugt fra krigen blandt andet mod Danmark.
Flere borgmestre i Danmark har udtalt, at de mener, at staten skal spille en større rolle i at huse ukrainske flygtninge i Danmark.
Flere kommuner fortæller, at de har svært ved at finde egnede boliger til ukrainerne.
I København har kommunen eksempelvis måtte leje hotelværelser til ukrainske flygtninge ifølge Berlingske.
En af de kommuner, der har taget imod flere fordrevne ukrainere, end kommunens størrelse ellers tilsiger, er Viborg.
- Vi havde en del ledige lejeboliger, hvor vi kunne huse de her mennesker, så de ikke bare kom på en eller anden skole eller blev opbevaret et eller andet sted, siger borgmester Ulrik Wilbek (V).
Men her over et halvt år efter, at kommunen ved at løbe tør for yderligere boliger.
- Vi har måske boliger til 100 mere. Derfra så stopper det, fortæller han.
Hvad gør I derefter?
- Så er vi ude i noget genhusning. Lige nu har jeg ikke fantasi til, hvad vi så skal gøre.
Samtidig er Viborg ifølge Ulrik Wilbek endt med en uventet regning.
- Vi fik jo at vide, at vi blev fuldt kompenseret. Det er vi ikke blevet, siger han.
Ifølge Ulrik Wilbek har Viborg stået med en regning på 17 millioner kroner selv, som er blevet dækket af kommunekassen.
/ritzau/