Uruguay spillede sig i nat dansk tid slog Peru med 2-0 i Uruguay i finalen i Copa America. Og det gjorde ikke glæden mindre, at de nu har muligheden for at ydmyge ærkerivalerne fra Argentina på en hel række områder.
For det første gik det ud over netop Argentina, da Uruguay spillede sig videre fra kvartfinalen og sikrede semifinaledeltagelsen.
For det andet har Uruguay nu mulighed for at blive det mest vindende landshold i Copa Americas historie foran netop Argentina. Begge har de vundet 14 gange.
Og sidst men ikke mindst spilles turneringen i år i Argentina.
"Det er virkelig dejligt. Nu skal vi nyde det, fejre det og fokusere på det mål, der hedder finalen," sagde semifinalens helt store helt og dobbelte målscorer Luis Suarez ifølge IBNLive efter kampen.
"Det er et ekstra plus at skulle spille finalen i Argentina," tilføjede han smilende.
I finalen på søndag møder Uruguay enten Paraguay eller Venezuela. De to hold spiller deres semifinale i nat.
Kilde: IBNLive