Det er bestemt et meget specielt byggeri, men prisen er også derefter.
Så drømmer du om dit helt eget minislot i Nordsjælland, så må du til lommerne.
Til gengæld er det nu blevet billigere.
Det fortæller sh.dk.
Michael og Maria Monetz krævede i sommers 16,5 millioner kroner for det 346 kvadratmeter store hus, som de blandt andet har vist frem i realityprogrammet ”Familien fra Holtewood”.
Nu er prisen for det velkendte "Holtewood" dog sat ned.
I dag skal du blot finde 15,4 millioner kroner, så er "slottet" dit.
Efter 20 år i boligen er Michael og Maria Monetz i fuld gang med at realisere deres nye drøm i det nordjyske, hvor de vil bygge/renovere hele to minislotte, der blandt andet skal kunne lejes til bryllupper, fødselsdage og lignende.
Meningen er, at hele prosessen skal følges af TV 2 Nord.