Siden hele debatten om madspild kom frem, har Føtex delt vandene. Her har man nemlig sat lås på således at de såkaldte "skraldere", der kigger supermarkedernes containere igennem for mad, der stadig kan spises, ikke kan komme til.
Det har ført til en debat mellem dem, der synes, at det er direkte uetisk af Føtex at forhindre, at mad, der sagtens stadig kan spises, smides ud. På den anden side står dem, der mener, at Føtex er sin gode ret til at låse maden/ affaldet inde af hensyn til oprydning og omsætningen generelt.
Nu ser det dog ud til, at Føtex ændrer kurs. Dansk Supermarked, (der ejer Føtex), Arla og AP Grønt vil nu undersøge, hvad der er, der ender i skraldespanden hos danskerne, og i modsætning til tidligere undersøgelser skal det denne gang foregå ved feltarbejde:
"Vi vil kigge i skraldespanden, for at se hvad folk smider ud og spørge dem, hvorfor de gør det. Er det indpakningen, den er gal med, eller er der en anden grund? Vi vil simpelthen finde ud af, hvilke fødevarer der hovedsageligt ender som spild og årsagen til det," siger CSR-chef i Dansk Supermarked, Helene Regnell til epn.dk
Det samlede madspild i Danmark er af foreningen landbrug og Fødevarer vurderet til at være omkring 540.000 tons årligt.
Kilde. Epn.dk