Hvis far vil holde barselsorlov mandag og tirsdag, men mor blev hjemme fra arbejdet onsdag, torsdag og fredag. Så er det helt i orden. Eller det var det i hvert fald i 2002, hvor Folketinget vedtog en ny super-fleksibel orlovs-lov, skriver metroXpress.
Men fleksibiliteten varede kun til et nybagt forældrepar faktisk havde lyst til at holde orlov, hvor far og mor delte ugedagene. Så sagde Dansk Erhverv nej, og i 2005 fik organisationen også Landsrettens ord for, at den slags ikke kunne lade sig gøre.
Men faderen og hans fagforening Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet, tog sagen videre til Højesteret, som i dag har afsat hele syv dommere. De skal nærlæse lovteksterne og dermed afgøre, hvordan fremtidens barselsorlov kan skrues sammen for landets småbørnsforældre.
Dansk Erhverv mener, at barselsorloven er fleksibel nok, som den er.
- Vi frygter store problemer for mindre virksomheder. De kan ikke bare skaffe en kvalificeret vikar hver onsdag og fredag for eksempel. Der er masser af bøvl og konflikter i det her, siger process-direktør Lars Alexander Borke.
Hos Dansk Funktionærforbund vil forbundsformand Karsten Hansen finde ud af, hvad ansatte har ret till.
- Først gav politikerne os fleksibilitet. Så blev den taget fra os igen. Nu vil vi vide, hvad loven tillader, og hvis dommen går os imod, fortsætter sagen i Folketingen, siger han.