Kerteminde er med sine gamle købmandsgårde og farverige fiskehuse leveringsdygtig i fynsk feriehygge, men tirsdag aften blev Jollehavnen forvandlet til kampplads mellem to mænd.
Det skete, da en sejler sammen med sin familie var på vej ind i havnen. Fyens.dk skriver, at familiefaren her kom til at sejle ind i nogle Fiskeliner, der lå ude i sejlrenden.
Den føromtalte lystfisker blev nu så sur, at han henvendte sig til den sejlende far med kravet om, at han skulle hoste op med en erstatning for det ødelagte fiskegrej.
Dén opfattelse delte sejleren ikke - gå din vej, lød derimod budskabet fra ham.
Den afvisende udmelding førte til tumult mellem de to mænd på havnen, hvor det endte med, at lystfiskeren slog sejleren i ansigtet.
Overfaldet skete tirsdag aften klokken 12.15.