I folkeskolen lærte du nok, at efteråret begynder med september. Men hvis du spørger en astronom, så starter det faktisk først den 22. september.
Der er det efterårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Og det betyder, at vi nu går ind i en tid, hvor nætterne bliver længere end dagene.
Og for astronomerne det altså ren guf. Det giver nemlig særligt gode forudsætninger for at se flotte fænomener på himlen.
En af de nemmeste ting at få succes med er at kigge efter planeter.
De lyser klart uden at blinke - modsat stjernerne. Det forklarer Aase Roland Jacobsen, som er planetarieinspektør på Science Museerne i Aarhus.
- Lige nu kan du se Jupiter mod syd, den er oppe når solen går ned. Lidt længere mod øst kan du se Saturn, som er en smule svagere, siger hun.
Jupiter og Saturn står i øjeblikket relativt tæt. Og de kommer faktisk bare til at se ud til at stå tættere, jo nærmere vi kommer jul.
- Mars kan ses fra omkring midnat. Den lyser med en rødlig farve.
- De planeter kan du se med dine egne øjne - også inde i byen, fortæller Aase Roland Jacobsen.
Morgenstjernen
Ud på de tidlige morgentimer dukker endnu en planet op, nemlig Venus. Det fortæller Cecilie Sand Nørholm, som er astrofysiker på Planetarium.
- Den står senere og senere op, så når vi når hen i oktober og november, står den op lige før solen. På et tidspunkt vil den være næsten det eneste på himlen sammen med solen, siger hun.
Fordi den kun kan ses morgen eller aften, kaldes den også morgenstjerne og aftenstjerne, selv om den altså er en planet.
Et andet sikkert hit er ifølge Aase Roland Jacobsen at vende blikket helt op mod toppen af himlen.
- Der har vi efterårs-stjernebillederne. Et af de mest markante lige nu er et W af stjerner, som hedder Cassiopeia, siger hun.
Man kan altid se Cassiopeia og Karlsvognen fra Danmark.
Se Mælkevejen
Hvis du tager ud af byen kan du faktisk også se Andromeda-galaksen under Cassiopeia. Det ligner en tåget klat.
- Det er vores nærmeste galakse. Og det er det fjerneste, man kan se ved hjælp af sine egne øjne. Alle de stjerner, du ellers kan se, tilhører vores egen galakse, Mælkevejen, siger Aase Roland Jacobsen.
Faktisk kan du også være heldig at se Mælkevejen som et klart bælte over himlen.
I løbet af efteråret skal du også notere dig to faste meteorsværme.
- Orioniderne går fra omkring 2. oktober til 7. november. Den har sit maksimum den 20.-21. oktober, hvor man kan være heldig at se 20 stjerneskud i timen, fortæller Cecilie Sand Nørholm.
- Leoniderne går fra 6.-30 november. Den har sit maksimum omkring den 16.-17. november, hvor man kan se omkring 15-20 i timen, siger hun.
Navnene fortæller, hvilke stjernebilleder de udspringer fra. Det er altså henholdsvis ved Orion og Løven.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS