Efter en lang kamp med kræft måtte bassisten fra rockbandet Lynyrd Skynyrd give op. Donald 'Ean' Evans døde sidste uge som 48-årig.
Evans havde valgt at sove ind i sit hjem i det østlige Mississippi, så han kunne nå at sige ordentlig farvel til sin familie, skriver Billboard.
"Det er med stor sorg, at vi kan bekræfte bassisten Ean Evans død. Ean tog kampen op med en aggresiv form for kræft, og han vil blive utrolig savnet af familie, venner og fans," skriver bandet inden på deres hjemmeside www.lynyrdskynyrd.com.
Evans kom med i Lynyrd Skynyrd i 2001 og har turneret rundt med bandet, indtil han blev diagnosticeret med kræft i 2008.
Lynyrd Skynyrd blev dannet i 1966 af en gruppe af unge gymnasieelever. Navnet på gruppen er inspireret efter en idrætslærer, de ikke kunne lide, som hed Leonard Skinner.