Lyngholm: De var bedre end os

Træner Brian Lyngholm erkender, at de danske håndboldpiger tabte til et svensk hold, der var bedre på dagen. Danmark er med nederlaget i mellemrunden til værterne formentlig ude af EM.

Landstræneren for de danske håndboldpiger, Brian Lyngholm, vil ikke betegne den danske indsats i 27-22-nederlaget til Sverige som en fiasko, selv om det formentlig betyder, at Danmark er ude af kampen om en plads i semifinalen.

»Nej, de var bare bedre end os på dagen,« siger han til TV 2.

Danmark manglede effektivitet, når det gjaldt, og det kostede sejren, mener landstræneren.

»Det er utrolig svært. Vi spiller os til mange chancer, som vi ikke udnytter. Vi mangler lidt eksplosivitet, og det koster,« siger han.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.