Efter fem års pause er Lyngby tilbage i landets bedste fodboldrække. Holdet vandt hele 4-0 over AB, og selvom der mangler to runder, kan nordsjællænderne ikke nås. Visitkortet kan skiftes ud. Nu skal der igen stå Superliga på kortet.
Fodboldfesten med 4.349 på tilskuerpladserne på Lyngby Stadion startede allerede efter fire minutter, da Christian Holst scorede til 1-0. Siden fulgte Kim Aabech op med målene til 2-0 (50.) og 3-0 (58.), inden Anders Jochumsen scorede til 4-0 med et kvarter igen.
Som et korisum kom oprykningen præcis 2.000 dage efter Lyngbys konkurs, der sendte Lyngby Boldklub ned i Danmarksserien.
Samtidig har AGF sat sig alene på andenpladsen i 1. division efter en sejr på 2-1 over Næstved. For da Fredericia samtidig tabte 0-2 til SønderjyskeE har AGF nu 53 point mod Fredercias 50 point. Og AGF har endda spillet en kamp mindre end Fredercia.