Ved sidste valg var der over en million danskere, der besøgte partierens hjemmesider.
Det siger Mogens Lykketoft med næsten forbløffelse i den 1.26 sekunder lange YouTube-video.
- Valgrygteren tager til, og nettet er en god måde at komme i dialog med vælgerne og os, der er politikere, lyder det fra den tidligere socialdemokratiske formand.
På papirplancher forklarer Lykketoft grundigt, hvad hans hjemmeside kan bruges til: Du kan se hans YouTube-videoer; du kan kommentere, det som Lykketoft skriver; du kan abonnere på Lykketofts potcasts og nyhedsfeeds, prøve hans valgquiz og hjælpe med valgkampen, når den engang kommer.
- Nu kan snart sagt alle danskere bruge en hjemmeside - selv jeg kan finde ud af det, siger han.
I skrivende stund har 1.247 set den tidligere minister på YouTube. Lykketoft har også lagt en række videoer ud på YouTube, hvor han fortæller om partiets politik. Ingen af disse videoer er dog i skrivende stund blevet set af flere end højst et par hundrede mennesker.