Det er både kortsigtet og i det lange løb den dyreste løsning, hvis Danmark bliver ved med at bruge ulandsbistand til at finansiere udgifter til flygtninge og migranter herhjemme.
Derfor bør det stoppe, mener formanden for FN's Generalforsamling, Mogens Lykketoft, der tirsdag og onsdag er i Bruxelles, hvor han har møder med topfolk fra EU-systemet.
- Min opfordring til Danmark og alle lande er at forstå, at det ikke kan nytte, at man skrumper budgetterne eller lader dem være uændrede, og så bruger en stadig større del derhjemme, siger Mogens Lykketoft.
Han siger, at hvis man forsømmer den langsigtede ulandsbistand vil det give "flere sammenbrudte stater og nye flygtningestrømme, som til dels vil komme til os".
- Det vil have meget større omkostninger - både politisk og økonomisk - end hvis vi handler klogt og solidarisk nu, siger den danske FN-formand.
Omkring 30 procent af den danske ulandsbistand bliver i dag brugt til at modtage flygtninge og migranter i Danmark.
Den samme tendens med at tage penge fra ulandsbistanden for at bruge dem på at modtage flygtninge ses også i mange andre lande.
Men Mogens Lykketoft mener, at pengene i stedet kan findes ved at lade være med at kaste sig ud i skattelettelser og samtidig gøre en større indsats for at bekæmpe international skatteunddragelse begået af "rige selskaber og rige mennesker".
Han er samtidig forbløffet over, at flygtninge- og migrationskrisen er kommet så fuldstændig bag på EU-landene efter fem år med krig i Syrien og millioner af mennesker på flugt.
Samtidig har FN manglet penge til at drive flygtningelejre i nærområderne og har derfor været nødt til at skære ned på madrationerne til dem, der var på flugt.
- Det er underligt, at ingen tænkte på muligheden for, at folk ville sætte sig i bevægelse i sådan en situation, siger Mogens Lykketoft.
Han siger, at det er "dybt deprimerende" at se den mangel på handlekraft, som har præget EU's håndtering af flygtninge- og migrationskrisen.
Mogens Lykketoft skal i Bruxelles mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og andre topfolk i EU-systemet.
På møderne skal han ud over udviklingspolitik og flygtningekrise diskutere, hvem der skal afløse FN's nuværende generalsekretær, Ban Ki-moon, når han stopper med udgangen af året.
Mange mener, at det denne gang skal være en østeuropæer og gerne en kvinde. Blandt favoritterne er i øjeblikket Bulgariens tidligere udenrigsminister, Irina Bokova, der i dag leder FN's organisation for kultur og undervisning, Unesco.
/ritzau/