Penge er ikke nøglen til lykken.
Kun hvis du tjener under 250.000 kroner om året og har problemer med at få dækket de basale behøv, er penge afgørende.
Det viser en analyse af amerikanske undersøgelser, som Formuepleje har foretaget for Børsen.
Mens 'kurven knækker' ved 70.000 kroner i USA, skal vi i Danmark op over den kvarte million, før penge ikke længere har den store betydning.
Lykkeforsker Christian Bjørnskov tror dog ikke helt på det resultat.
"Penge har den betydning, at det er en anerkendelse på ens arbejdsplads. Hvis der ikke er nogen forskel på, hvor mange penge, man får i forhold til, hvor stor en indsats, man gør, så bliver folk mindre tilfredse med deres arbejde," siger han til Newspaq.
Christian Bjørnskov, der er professor ved Århus Handelshøjskole, siger, at lykkeforskere i årevis har strides om spørgsmålet om lykke og penge.
"Nogle undersøgelser peger på, at det er der en top, hvor man ikke længere bliver lykkelig af at tjene penge. Andre undersøgelser, heriblandt de seneste fra Europa, peger på, at det er der ikke," siger han.