I over 30 år har de kvindelige værter, der også har ageret bogstavvendere, været en fast del af TV 2's ikoniske underholdningsprogram "Lykkehjulet".
Men fra mandag den 19. september er det slut. For fremover er der ikke en kvindelig medvært i programmet. Det skriver TV 2.
- Da bogstaverne i dag ikke skal vendes fysisk ligesom i gamle dage, er det i virkeligheden en overflødig funktion, hun varetager. Man kan sige, at teknologien har indhentet det folkekære format på den konto, siger programmets redaktør, Mads Volck, til kanalen.
"Lykkehjulet" rullede for første gang over skærmen i 1988, og siden 2020 har det været Kanya Rørbech, der har haft tjansen som medvært sammen med Mikkel Kryger.
Han skal stadig stå i spidsen for programmet som vært.
Kanya Rørbech har forståelse for, at TV 2 har valgt at ændre programformatet og siger til kanalen, at hun er klar til at komme videre til andre udviklingsmuligheder som vært.
Men det er ikke kun den kvindelige medvært, der er fortid hos "Lykkehjulet".
Hidtil har der været et stort udvalg af gevinster fra forskellige sponsorer, men det bliver skiftet ud til fordel for faste præmier, skriver TV 2.
Derudover vil der i hvert program være tre præmier: En første-, anden- og tredjepræmie, som til slut fordeles mellem de tre deltagere.
I nogle af spillerunderne vil der som altid være særlige rundegevinster, som deltagerne har mulighed for at vinde.
Fra 1988 til 2001 blev "Lykkehjulet" sendt fast på TV2. Programmet lå derefter i dvale i hele 17 år, men lavede så et comeback i 2018, og siden 2020 har det været en fast del af programfladen.
Den nye version af "Lykkehjulet" kan ses fra den 19. september og sendes fra mandag til torsdag klokken 19.20 på TV 2 Charlie. Programmet kan også streames på TV 2 Play.
/ritzau/
Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.