Valget af "kvindelandsholdet" som Årets Ord er en god nyhed.
Det mener Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og desuden næstformand for den kvindekommission, som DBU har nedsat for at få flere piger og kvinder ind i fodbold.
- Det var jo noget, vi satte på dagsordenen oprindelig - at ord betyder noget, og at det har en betydning, om herrelandsholdet i fodbold kun omtales som "landsholdet", siger hun.
DBU's kvindekommission løftede i april 2017 en del af sløret for sit arbejde med fire anbefalinger til DBU. Blandt dem: "Tal om begge køn - dansk fodbold består ikke af landsholdet og kvindelandsholdet".
Årets Ord, der kåres af DR og Dansk Sprognævn i fællesskab, skal ifølge nævnet give anledning til at tænke over, hvordan vi bruger sproget - og se, om et bestemt ord har karakteriseret året.
Hvorfor er det vigtigt at få knæsat det her?
- Det er da fint, hvis man ikke automatisk får Christian Eriksen på nethinden, når man taler om, at landsholdet spiller - men rent faktisk også kan få Pernille Harder på nethinden, siger Lykke Friis.
På den måde får man sendt signalet om, at fodbold er en sport for begge køn, tilføjer hun.
Er det her kvindekamp?
- Næh, det handler om mangfoldighed. Jeg går ikke ind for sprogpoliti, men når kvindefodbold er så stor en sport, skal man da også signalere det.
Kommissionens gode råd var da også rettet mod DBU, der på sin hjemmeside markedsfører herrelandsholdet som "landsholdet", pointerer Lykke Friis.
- Det er jo ikke sådan, at det vil revolutionere det hele, men det kan da på sigt sætte sig hos den almene befolkning, og det er det så åbenbart ved at gøre, siger hun.
Lykke Friis' personlige Top 3 over Årets Ord indeholder desuden kandidaterne "MeToo" og "disruption", som har fyldt meget i debatten.
ritzau/