En selvbiografi om en af Danmarks største massemordere vil gå som varmt brød. Forlaget Turbulenz spår, at bogen vil blive en kæmpe succes, og som minimum vil et femcifret antal danskerne købe bogen.
Forlaget har trykt et stort oplag og forventer, at danskerne vil rive bogen ned fra hylderne. Litteraturanmelder fra Berlingske Tidende er ikke i tvivl om, at bogen nok skal blive en succes:
"...det kommer til at lykkes for dem, for danskerne kan ikke få nok af eksplicit vold, sex og mord, som Peter-Lundin bogen helt sikkert indeholder. Og vi er som folk specielt vilde med at købe litteratur, der er baseret på kriminalsager, som vi kan huske," fortæller han til BT.
Forlagsdirektør Jonas Andersen understreger over for BT, at læserne ikke skal være bekymrede over, om de støtter barnemorderen ved at købe bogen. Han får ikke en krone af salget, men har fået et symbolsk engangsbeløb.
Bogen udkommer den 22. september.