Der var mindre modvind end ventet for det danske medicinalfirma Lundbeck i årets første tre måneder.
Det var ventet, at selskabets omsætning ville tabe næsten en halv milliard kroner sammenlignet med starten på 2018. Faldet blev dog på 350 millioner kroner.
Det landede en omsætning på 4,2 milliarder kroner, hvoraf det blev til et overskud på 989 millioner kroner, når alle regninger var betalt.
Faldet skete blandt andet på grund af skrumpende indtægter fra epilepsi-medicinen Onfi.
Midlet, der er modvirker anfald for personer med Lennox-Gastaut syndrom, gav en omsætning på omkring 900 millioner kroner i starten af 2018. I årets første tre måneder var omsætningen af Onfi nede på 325 millioner kroner.
Den mere skånsomme start betyder, at Lundbeck har fjernet den nederste del af sine forventninger til årsresultatet. Her var der ventet en omsætning på mellem 16,1 og 16,7 milliarder kroner. Det spænd hedder nu 16,3 til 16,7 milliarder kroner.
Topchefen for Lundbeck, Deborah Dunsire, mener, at regnskabet bekræfter Lundbecks strategi.
- Jeg er meget tilfreds med den fortsatte vækst af vores strategiske brands på tværs af alle regioner. Vores omkostninger er under kontrol, og vi er på vej til at leve op til vores forventninger for 2019, siger hun.
- Vi har også annonceret det første skridt i eksekveringen af vores "Udvid og invester til vækst"-strategi, som blev annonceret i februar.
Lundbeck-topchefen henviser muligvis til, at Lundbeck i starten af maj greb til lommen og spenderede 1,65 milliarder kroner på selskabet Abide Terapeutics, der forsker i enzymer.
Særligt Abides forskning i et lægemiddel til behandling af Tourettes syndrom har tiltrukket sig opmærksomhed.
Handlen er behæftet med klausuler, der kan løfte prisen med yderligere en milliard kroner.
Lundbeck har sat op til 30 milliarder kroner af til opkøb. Samtidig skal der skabes flere projekter til Lundbecks pipeline.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.