Havde du tænkt dig lige at smutte forbi Lidl for de sidste indkøb, så find andre muligheder, hvis du havde denne Lidl-butik i tankerne.
En "observation af skadedyr" har lukket Lidl på Cirkorievej 2A i Odense helt ned resten af dagen.
Det fortæller TV 2 Fyn, der også har talt med Lidls pressechef.
- Vi har midlertidigt lukket butikken, da vi har observeret skadedyr. Vi fik hurtigt afspærret det berørte område, og vores eksterne skadedyrsbekæmper er i butikken, siger pressechef Thomas Sejersen til mediet.
LÆS OGSÅ: Her er Danmarks bedste supermarked.
Lige nu er der ikke sat tidspunkt på, hvornår butikken forventer at åbne igen.
Ligesom der heller ikke er mere konkret om, hvilke skadedyr, der har foråsaget nedlukningen.