Everton er klar til semifinalen i FA Cuppen efter en 2-0-sejr på hjemmebane over Chelsea.
Angriberen Romelu Lukaku sørgede for begge mål efter fremragende individuelle aktioner, hvor hele Chelseas forsvar blev udspillet.
Lukaku tørrede efter 77 minutter tre-fire Chelsea-spillere og gjorde en ellers ufarlig situation til den afgørende sekvens i fodboldkampen.
Fem minutter senere fordoblede den belgiske landsholdsangriber føringen, da han blev spillet fri af holdkammeraten Ross Barkley.
Kampen vil også blive husket for en mærkværdig episode, hvor Chelsea-angriberen Diego Costa så ud til at bide eller i hvert fald nappe Evertons midtbanespiller Gareth Barry i halsen.
Efter en tackling rejste ophidsede Costa sig op med det samme og konfronterede Barry på meget nærgående manér, hvor spillernes ansigter var trykket helt mod hinanden.
Dommeren havde ingen anden udvej end at give Costa det røde kort.
Barry tacklede situationen med ro, men fik selv rødt få minutter senere, da han fældede Cesc Fabregas midt på banen, hvilket i situationen virkede helt unødvendigt.
Ud over Everton er Crystal Palace også klar til FA Cup-semifinalerne, som spilles på Wembley i London.
De øvrige kvartfinaler er Arsenal-Watford samt Manchester United-West Ham, som spilles søndag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.