Fredag aften er brandvæsnet massivt til stede på Ringstedvej i Sorø, hvor der er udbrudt brand i en lagerbygning.
Brandvæsnet har været på stedet i lang tid, hvor de fortsat forsøger at få de høje flammer under kontrol.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Branden har allerede fået fat på store dele af bygningen og det meste af den er allerede udbrændt.
Der er dog ikke tale om, at nogen personer er kommet til skade.
Ifølge eb.dk advarer Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.
- Så luk døre og vinduer, hvis du bor i det berørte område og ellers hold dig ude af røgfanen. Røgen er dog ikke af særlig farlig kemi, men røg kan altid genere luftvejene, lyder det.
Overfor avisen uddyber vagtchef Heidi Grandt Andresen, at branden er brudt ud ved nogle bygninger, hvori der er værksted.
- Lige nu er der ild i den ene bygning, og brandvæsnet forsøger at holde branden fra at sprede sig, siger hun til eb.dk.
Det vides ikke, hvorfor branden er brudt ud, men borgere opfordres til at give plads og arbejdsro til politi og beredskab på stedet.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk