Uanset hvor meget vi tjener, vil vi alle sammen gerne have mest muligt ud af vores penge.
Men nogle kroner forsvinder ubemærket i et sort hul af dårlige hverdagsvaner. Særligt uovervejede indkøb sætter sine spor på budgettet.
- For langt de fleste er det en rigtig god øvelse at få overblik over, hvad man bruger pengene til. Og især maden, for det er virkelig en aha-oplevelse for mange, fortæller Susanne Arvad, direktør i Arvad Finanshus.
- Ved at have fokus på forbruget kan en familie med to voksne og to børn spare mellem 2000-4000 kroner, alt efter hvilken adfærd de har, tilføjer hun.
Her er fire nedslag før, under og efter indkøbsturen, der kan give større råderum i økonomien.
1) Planlæg dig fra stressbeslutninger
I en stresset hverdag, hvor tiden iler, er det bare endnu et stressmoment at skulle finde på en ret til familien og fremtrylle den, inden børnene går i flitsbue.
Her kan fastfood være en redning på dagen - men en dyr post i det lange løb.
En måde at omgå de dyre hverdagskøb af fastfood eller cafébesøg er ren planlægning, lyder rådet fra Gustav Juul, uddannet civiløkonom og tidligere økonomisk ekspert i tv-programmet "Luksusfælden", som har set på danskernes økonomiske uvaner i samarbejde med Spar Nord.
- Vi kan planlægge os ud af de situationer, hvor det er belejligt at drøne ned til et pizzeria, siger Gustav Juul og uddyber:
- Det gør vi allerbedst ved at lave store portioner og fryse noget ned, når vi tilbereder mad. På den måde er det nemt at tage noget op af fryseren, når der skal mad på bordet i en fart.
2) Sæt maden i system
- Vi handler for ofte, vi går ud uden en dagsorden, vi har et overforbrug i form af madspild, og vi impulskøber.
Så kontant kan Susanne Arvad opsummere den adfærd, der er skyld i rigtig mange spildte kroner hver eneste måned.
- Budgetappen Spiir laver et adfærdsbudget, og det seneste, de har fundet ud af, er, at vi danskere i gennemsnit handler 18 gange om måneden. Og når vi er ude at handle, har vi tendens til at impulskøbe for op mod 20 procent, især hvis vi ikke har en indkøbsseddel, fortæller hun.
Hendes oplevelse er, at folk stort set aldrig ved, hvor mange penge de bruger på mad og drikke. Og jo flere gange man handler, jo flere impulskøb ryger der typisk i kurven.
- Mange har den opfattelse, at levering til døren er for dyr en løsning, fordi man betaler for at få bragt ud. Men rent faktisk viser det sig, at hvis vi sidder derhjemme og laver en indkøbsliste, så undgår vi impulskøb, og vi undgår at købe noget, vi allerede har i skabet, siger Susanne Arvad.
Hendes råd er derfor at lave en madplan. Overvej, hvad der allerede er i køleskabet, køkkenskabene og fryseren, og sørg for at få inkorporeret resterne i nye retter.
3) Styr uden om mærkevarer
Hvis du altid griber ud efter den velkendte indpakning, når du handler ind, kan der være gode penge at spare på en lang række basisvarer.
- De dyre brands koster typisk tre til fire gange så meget som discountvarerne, og i mange tilfælde er der ikke de store forskelle på selve indholdet i varen, siger Gustav Juul.
- Det gælder for eksempel rengøringsmidler, opvasketabs, vaskepulver og skyllemiddel. Her kan du med fordel vælge den billige udgave og prioritere dine penge på de luksusmærker, du mener er værd at prioritere, uddyber han.
4) Pas på de små beløb
En kaffe på vej til arbejde, en læskende sodavand eller en sukkeroptankning på tankstationen.
De små daglige køb på mellem 10 og 50 kroner er luksusvaner, som løber op på årsbasis. Og der er mange penge at spare ved at blive bevidst om de små hverdagsvaner, råder Susanne Arvad.
Det kan man eksempelvis bruge et budgetprogram til, som kan give overblik over, hvordan man bruger sine penge.
/ritzau fokus/