Det ser ud til at blive et hedt forår, når der overenskomstforhandlingerne for alvor går ind i sin slutspurt.
Og stemningen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere bliver bestemt ikke bedre af, at et stort flertal af cheferne i en rundspørge foretaget for Berlingske Tidende erklærer sig klar til konflikt.
Formand for landets største fagforening mener, at cheferne bør ændre holdning, hvis en konflikt skal undgås.
"Jeg er dybt forundret over, at de her topledere er så uansvarlige. Alle, der har noget med overenskomster at gøre i øjeblikket, gør simpelthen, hvad de kan, for at holde et fornuftigt forhandlingsklima," lyder det fra 3F's formand Poul Erik Skov Christensen over for Newspaq.
Han reagerer skarpt på, at 77 procent af 285 toplederne i de største danske virksomheder mener, at arbejdsgivernes forhandlere skal stå fast, hvis forhandlingerne mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening går i hårknude.
"Her taler vi om personer, der gennem de seneste år har scoret dramatiske lønstigninger. Samtidig har de netop fået betydelige skattelettelser på den rødvinsreform regeringen har gennemført," siger han.
Poul Erik Skov Christensen spørger derfor retorisk, hvor skal hans medlemmer skal gå hen for at få sat udgifter til for eksempel huslån ned, hvis det viser sig, at de får et hug i lønposen.