I forbindelse med en landsdækkende indsats mod prostitutionens bagmænd, har Østjyllands Politi i dag anhold en 62-årig mand.
"Vi har haft en aktion i dag rettet mod en bordelvirksomhed, hvor vi har anholdt en 62-årig mand, som vi mistænker for at være bagmand i forhold til virksomhed," siger Frits Kjeldsen, vicepolitiinspektør i Østjyllands Politi, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Politiet har længe holdt øje med virksomheden, og slog altså til i dag klokken 10.15. Manden bliver fremstillet i et grundlovsforhør fredag, og politiet håber, at de kan få ham varetægtsfængslet.
"Det er en aktion, der er rettet mod en virksomhed, der udover at være et bordel, også har eskortpiger ansat. Vi håber på, at vi får varetægtsfængslet den formodede bagmand i fire uger," siger Frits Kjeldsen.
Det forventes, at grundlovsforhøret kommer til at foregå for lukkede døre.