Den italienske mesterklub Inter forstærker forsvaret med indkøbet af den brasilianske landsholdsanfører Lucio.
Lucio har i de seneste fem sæsoner huseret i Bayern München, men nu prøver han lykken i Milano på en kontrakt, der gælder i tre år.
Det bekræfter sydtyskerne på klubbens hjemmeside.
Overgangssummen kendes ikke, men det har formentlig slækket en smule på prisen, at Lucios nuværende kontrakt udløber til næste sommer og ville være transferfri om et halvt år.
Handlen sker samtidig med, at Inter har sagt farvel til en anden brasiliansk forsvarsspiller Maxwell, som er skiftet til FC Barcelona.
Inter har i de seneste sæsoner været i en klasse for sig i den italienske Serie A, mens holdet til gengæld har skuffet i Champions League.
Klubben har siden sommeren 2008 været trænet af portugiseren Jose Mourinho.