Koncerthuset i DR Byen får fint besøg den 16. juli. Ifølge Gaffa gæster legenden Lou Reed og hans kone Laurie Anderson nemlig Danmark i forbindelse med deres tour 'The Yellow Pony and Other Song and Stories'.
Lou Reed gav faktisk også koncert i Danmark sidste år, da han spillede for fulde huse to aftener i træk i Operaen.
Denne gang tager han dog sin kone med, og publikum kan se frem til en aften med alt lige fra oplæsning fra deres teaterværker til duetter om kærlighedens veje.
Mens Lou Reed for alvor slog igennem med rockbandet 'Velvet Underground', har Laurie Andersons karriere budt på både pladeproduktioner, film og performanceværker.
Salget af de i alt 1700 billetter til koncerten med det musikalske ægtepar starter den 23. marts