De fleste af os oplevede lørdag som endnu en regnfuld efterårsdag, men for tre heldige danskere var det snarere guldregn.
Mest guldregn faldt over Sydvestjylland, hvor en heldig dansker er vågnet hele syv millioner kroner rigere her til morgen.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Søndag morgen kunne den heldige jyde stå op som millionær efter at have ramt de syv helt rigtige tal i Lotto.
Den nybagte millionær spillede med fra sit PLUS-abonnement og kan nu se frem til at få syv skattefrie millioner kroner ind på kontoen.
Men aftenens vinder er ikke den eneste dansker, der har haft heldet med sig denne weekend.
Det blev nemlig til hele tre nye millionærer ved lørdagens trækning.
For vanen tro skal der også findes to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
- Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil i pressemeddelelsen.
Aftenens to vindere af Millionærgarantien havde købt deres kuponer i henholdsvis Kvickly i Middelfart og online fra Nordsjælland.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.