Her til morgen kunne en dansker fra det sydlige Danmark vågne som mangemillionær, efter at have ramt de syv rigtige tal i lørdag aftens trækning.
Den heldige vinder kan derfor se frem til at få 16 skattefrie millioner ind på kontoen.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Aftenens vinder har spillet 10 rækker i Lynlotto med sit PLUS-abonnement, og kommer fra Lolland.
Men det er ikke den eneste spiller, der har haft heldet med sig i denne weekend.
Vanen tro findes der to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Den første vinder af Millionærgarantien har spillet hele 100 enkeltrækker på mobilen, og kommer fra Hjørring kommune. Ud over den flotte gevinst på 1.000.000 kr., var der desuden også ramt 2 rigtige i Joker til 49 kr.
Aftenens anden vinder af Millionærgarantien, har købt sin vinderkupon hos Kastrup Vinhandel.
Også i Eurojackpot var der en dansk vinder, nemlig af 2. præmien.
En dansker var heldig at ramme 5+1 rigtige tal, hvilket giver en gevinst på intet mindre end 5.290.231 millioner skattefri kroner.
Vinderkuponen blev købt hos Circle K Albertslund.
Der var desværre ingen vinder af førstepræmien denne fredag.
Dermed stiger førstepræmiepuljen til 581 millioner kroner.
Det er den største pulje i Eurojackpots historie.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.