Sidste weekend løb en heldig dansker med rekordmange 759 millioner danske kroner i lotto.
Men i forhold til en nyslået lottovinder i USA, så er danskeren nærmest allerede en fattigrøv.
En lottospiller i USA har nemlig fredag vundet svimlende 9,5 milliarder kroner.
CNN fortæller, at det drejer sig om en endnu ukendt person fra staten Illinois, der har vundet den helt store gevinst, der anslås til 1,28 milliarder amerikanske dollars, svarende til omtrent 9,4 milliarder kroner.
Gevinsten i Mega Millions er en af de højeste præmier i USA nogensinde.
Lottosedlen er udstedt i delstaten Illinois, men en vinder har endnu ikke meldt sig.
Præmiepuljen var blevet så stor, fordi det i 29 tidligere udtrækninger ikke er lykkedes at finde en vinder.
- Vi har endnu ikke hørt fra vinderen. Vi ved ikke, om vinderen kender til gevinsten. Så jeg opfordrer alle til at tjekke deres kupon, siger Illinois lotteri-chef, Harold Mays.
Den heldige vinder kan vælge enten at få hele summen udbetalt med det samme, eller at dele gevinsten op i flere udbetalinger over tid.
Gevinsten er i øvrigt den næststørste i lotteriets historie.
I 2018 løb en person fra South Carolina med en gevinst på 1,537 millarder dollars i Mega Millions-lotteriet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.